Zoe i narkose

I sidste uge brugte vi to dage på Køge Sygehus. Zoe havde to tider der, den ene mere tidskrævende end den anden.

Vi startede ud tirsdag morgen med et tjek på hendes helbred. Zoe skulle have kigget i ørene, lyttet på hjertet og lungerne og bare kigges på generalt. Derefter skulle vi tale med en anæstesilæge, omkring hvad Zoe skulle igennem om onsdagen. Dette tog ret lang tid, da der ikke var så mange læger og mange før os. Heldigt for os, havde Mor her taget madpakke og iPad med til Zoe. Så var der lidt at lave, når vi nu bare skulle sidde og vente yderligere. 😉

Ja, jeg må indrømme at min pusletaske, kan nok håndtere 3. verdenskrig for os. 😉 Måske jeg skulle lave et lille indlæg omkring indholdet af min pusletaske. Ville det være noget i ville læse om?

Vores snak med anæstesilægen gik godt. Vi blev enige om at der skulle bruge lattergas til at gøre Zoe mere afslappet inden hun skulle i narkose. Ellers snakkede han bare lidt med Zoe, for at gøre hende tryg. Hun fik endda en is, Sun lolly, inden vi skulle gå, samt en lovning på at få en næste dag også. Ret god service. 😉

Resten af dagen brugte Zoe og jeg bare på at tale lidt om hvad der skulle ske, og sørge for at hun en del af spise, så fasten næste morgen ikke ville være så stor for hende. 😉 Ja, jeg har en datter der er sulten ofte, og spiser som det første når hun vågner.

Onsdag skulle vi tidligt op, da Zoe havde fået lov til at komme til som den første. Vores mødetid hed 7.15 på Køge sygehus, og Haley skulle også lige afleveres i vuggestuen inden og Coco skulle luftes. Ja, der er altid noget at lave. 😉 Jeg stod op og fik gjort mig selv klar, så pigerne bare kunne tages op, og komme i tøjet, og så var vi ellers dem der var kørt. Haley blev afleveret kl. 6 i vuggestuen til morgenmad, når nu Zoe ikke måtte spise, var det heldigt at hun kunne spise der.  Derefter gik turen ellers mod Køge. Vi kom til tiden, og skulle vente på at blive kaldt ind. Vi fik en stue, og så skulle Zoe i hospitals tøj. Det eneste Zoe snakkede om, var den kage jeg havde lovet hende, når vi kom hjem. 😉

Efter vi fik skiftet tøj, kunne vi lige hygge lidt med Ramasjang. Turen til anæstesilægen og stuen hvor Zoe skulle i narkose var lang. Uden klapvogn gik turen først godt, med løb og grin inden kræfterne blev lidt mindre, og det var godt at have en mor, der stadig kan bære en når det er nødvendigt. Vi måtte igen vente noget tid, men vi havde heldigvis taget iPadden med, så vi kunne da lige få tiden til at gå. Vi blev hentet af en rigtig sød sygeplejerske, som viste os en seng med varme, en Thea bamse og plads til at vi begge kunne være, så Zoe kunne mere tryg.

Hun ville ikke have masken på med lattergas, selvom den var lyserød og duftede af jordbær. Hun kæmpede lidt imod, men uden gråd. Jeg sad med hende og vi kiggede på iPadden og imens holdt sygeplejersken hendes hoved med masken på. Hun faldt hurtigt til ro, og hun fik lagt et drop i hendes venstre hånd, som hun fik sin narkose igennem. Vi talte om at hun skulle have en is bagefter, og det sidste hun gjorde var at grine og sige kage. Mors pige. Jeg elsker hende s.. Så kunne jeg ellers få lov til at vente. To timer ca. var hun i narkose, og mor her var ret nervøs.

Zoe skulle have lavet en høre prøve, ikke noget alvorligt. Der var mistanke om hendes hørerelse på venstre øre, om hun kunne være døv. Hendes sprog er jo ikke alders svarende, men om det kunne delvist skyldes dårlig hørelse, vidste vi ikke. Der udover skulle der også ligges nye dræn, hvis de gamle ikke fungere. Så det var ikke fordi der skulle laves noget meget alvorligt, men tingene kunne ikke gøres uden narkosen, så derfor denne voldsomme ting.

Efter to timer fik jeg lov til at gå op hvor Zoe ville komme til opvågning. Jeg blev mødt af hende der havde udført høreprøve, men gode svar. Zoes hørelse er helt perfekt, den fejler ikke noget. Så vi slipper for høre apparat, dog uden vished om hendes sproglige udvikling. MEN hendes hørelse fejler ikke noget, og det var en stor byrde der blev løftet fra mit skuldre. Jeg skal til Slagelse Sygehus og få det færdige svar på, når vi engang får en tid der.

De havde også givet hende nye dræn, og det havde taget lang tid. Zoe har MEGET snævre øregange, og det havde åbentbart ikke været nemt for dem at få dem ind. De havde lavet mange rifter og sår i hendes øregange, så det væltede ud med blod hele tiden i dagene efterfølgende.

Zoe var ikke glad under opvågningen, hun ville bare hjem og have kage. Det måtte vi selvfølgelig ikke, hun skulle lige være helt klar igen. Efter skrig, gråd og skrål i ca en time, kollapsede hun imellem mine ben og faldt i søvn, passende til hendes normale lur tid. Der sov hun så en lille times tid, og vågnede op og var klar til at spise, få tøj på og komme hjem.

Vi måtte ned og købe kage, køre hen og hente Haley og hjem og spise kage.

Knus Nadia

Hvis i kom så langt her, er i ret seje. Det var noget af en oplevelse for Zoe og mor. Men vi klarede den sammen. Hvis du vil se med på vores hospitals ture, har vi vlogget det, og i kan finde det på vores kanal eller her neden under.

Husk også at finde nogle mine ældre indlæg, blandt andet om hvad vi delte ud i vuggestuen til Haleys 2 års fødselsdag.