Magnetbøger til sommerferien

Vi har fået to nye beboere

Vi er blevet 6 beboere i vores lille husstand efterhånden. Zoe, Haley og jeg, og så har vi jo Coco, vores 7 årige hund. Og sørme om der ikke er flyttet to mere ind. To små dejlige brune hermelin kaninunger, en lille pige og en lille dreng. De er søskende.

Jeg er opvokset med dyr, vi har altid haft en hund og kaniner. Vores kanin, Bailey, døde desværre den 3. januar i år, og det ramte os ret hårdt. Især Haley er meget glad for dyr, så jeg synes det var vigtigt, at give hende noget, som har betydning for hende.

Vi har inde kaniner, de står i stuen. Jeg har altid haft inde kaniner, det er jeg glad for, da det giver en tættere følelse af nærvær, hvis du spørg mig. Plus, jeg har også mere sandsynlighed i at huske alt det jeg skal, når jeg kan se det hele tide. Ja, jeg er blevet mor, og siden min første graviditet, er min hukommelse ikke hvad den har været. Jeg er blevet meget glemsom, og kan glemme noget der er lige foran mig. 😉

Men da de er inde, og vores hus ikke er så stort, skal de være i et bur. Først ville jeg have to hunner, men avlerne sagde, at det var bedre med en af hvert køn, og at drengen skulle kastreres. Så det gjorde vi.

Jeg forelskede mig med det samme i den lille dreng. Han var mega lilla, og en brun Zobel hermelin. Jeg har altid haft blå Zobel, men han mindede bare så meget om det i farverne, og han virkede mega kær. Dernæst så vi en lidt større brun hun kanin, som både Haley og Zoe virkelig var glade for. Så valget var ikke så svært. De skulle med hjem. 😉

Men men men. Hold nu op hvor er det svært med navne. De har fået navne nu, men det har taget ca. 3 uger for os. 😉 Og for at være helt ærlig, kunne jeg godt tænke mig, at de får nogle helt andre navne igen, men nu må vi se. De hedder lige nu Sky og Chase. Jep, vi kan godt lide Paw Patrol her i huset. Jeg har hele tiden synes det kunne være sjovt med navnet Choco, da vi alle elsker chokolade, og de er brune. Og så var vi inde og se Kæledyrenes hemmelige liv 2, og der er der en Glitter med. 😉 Ja, jeg ved det. Jeg er tosset. Så jeg prøver at overtale pigerne til at de skal hedde Choco og Glitter i stedet for.

Nu må vi se. De er i hvert fald søde, og vi er i fuld gang med at gøre dem tamme. Haley sad i formiddags nede i buret. 😉 Det gjorde jeg også da jeg var barn, ja, æblet falder sjældent langt fra stammen. 😉

“Chase” skal kastreres i slutningen af måneden. Har “Sky” bliver lidt ældre vil vi prøve at parre hende så, vi kan få unger. Det er en kæmpe oplevelse. 😉

Jeg synes det er så vigtigt, med kæledyr til børn og familier, da det giver liv og en næstekærlighed som man ikke kan lære på en anden måde.

Knus Nadia

Hvis du vil læse mit sidste indlæg omkring den super smarte magnet bog, som er super smart til sommerferien, kan du finde den her. 😉

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Magnetbøger til sommerferien