Når man får et afslag

Kender i følelsen af, at arbejde hen imod noget i rigtig lang tid, og så få et afslag?

Jeg er solomor til mine to piger. Jeg har et fuldtidsjob som pædagog og jeg henter og bringer selv pigerne fra institution. 😉 Det fungere i sig selv godt, og har altid gjort det. Jeg/vi trives i vores små rutiner og vaner.

Sagen er bare den, at jeg har Zoe. Zoe er ikke som andre børn. Zoe reagere, men kun herhjemme. Hun udvikler sig herhjemme, hun trives herhjemme. Zoe har det bedst herhjemme. Jeg tror i har fattet min pointe. 😉

Tilbage i slutning af 2017 fik jeg 6 timers tabt arbejdsfortjeneste, så jeg kunne give Zoe kortere dage. Dette har jeg nu haft i et år, og det i sig selv, er super dejligt. Sagen er bare at mine timer, ikke ligger så de er tilgode for Zoe. Det kan min arbejdsgiver, ikke hjælpe mig med, da det ikke er til gavn for min arbejdsplads. Så timerne ligger ikke så de giver den bedste virkning for Zoe.

Det skal også lige siges, at jeg dengang jeg søgte timerne, havde søgt om 14 timer, og det har været i ankestyrelsen, og lige pt, venter jeg på om jeg får medhold i min ansøgning tilbage til 2017. Så jeg kan arbejde færre timer.

Jeg har altid vidst, at det bedste for Zoe, ville være at gå hjemme, eller hjemmetræne. Ikke være institutions barn. Jeg kan ikke sige hvorfor, men det har jeg altid bare vidst. Sådan har det aldrig været med Haley hendes lillesøster. Hun stor trives i sin vuggestue, ligesom jeg gjorde dengang jeg var barn. Jeg har altid haft det bedst i midten af 100 mennesker, og helst med deres opmærksomhed på mig. 😉 Det er også lidt Haley. Men slet ikke Zoe.

Zoe er super social og elsker andre mennesker, især voksne men også børn. Hun reagere bare super voldsomt hjemme efter dage i institution. Hun udvikler sig ikke i samme hastighed, som når vi bare er hjemme i længere tid.

Jeg har forsøgt at arbejde mig hen imod at kunne være hjemme med hende. Den primære måde, er ved at ansøge, og dette er jo unden for mine hænder, efter jeg har sendt det af sted. Det er her jeg desværre har fået et afslag. Og jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Det er ikke mit barns tarv, at jeg har et fuldtidsarbejde, og ikke kan gå hjemme med hende. Men vi er jo også nødt til, at kunne betale vores husleje, samt at få tøj på kroppen og noget af spise.

MEN jeg kæmper videre. Selvfølgelig. Det er det bedste for mit barn, og jeg håber virkelig, at jeg kan få overbevist dem om hvad det rigtige er for Zoe, Haley og jeg, vores lille familie. 😉

Tusind tak fordi du læser med i mine indlæg her. Du er også altid velkommen til at komme med gode råd, kommentere eller andre sjove ting. Det er altid så hyggeligt, at se hvad i tænker, når i har læst mine indlæg. Tak

Knus Nadia

I julen havde vi besøg af pigerne halvbror, så hvis du vil læse om det besøg, så hop over og læs med. 😉

Husk også at du kan finde en masse gode og sjove videoer på YouTube, både vlogs, DIY’s, unboxing videoer og såmænd også sange. 😉 Ikke grine.