Gør pædagogerne det ikke godt nok?

Alle skal have lov til at høre til, også i cirkus

Vi har tilbragt dagen i Cirkus Summarum. Det er første gang for os, da Haley lige skulle blive lidt ældre. Men hold da op, det var alletiders oplevelse for os alle tre.

Vi havde købt billetter til kl. 15.30, men da pladsen åben to timer før, kørte vi allerede afsted efter frokost. Pigerne tog sig en velfortjent lur på vejen, og vi var klar da de åbnede. Jeg havde to meget spændte og glade piger med.

Vi startede ud med en skattejagt rundt på pladsen, hvor vi lærte en masse om havet, plastik og naturen. Pigerne blev endda Ramasjang Redder, med diplom og det hele. 😉

Vi hyggede rundt med de forskellige ting, og spiste lidt tidlig aftensmad, da vi havde købt rygsække med en hel masse indhold, blandt andet med mad, slush ice og popcorn. Så vi hyggede med dejlig mad, dog begyndte det at regne, men heldigvis stoppede det igen. 😉

Selve showet var helt vildt godt. Jeg synes umiddelbart af det er et af de bedste jeg har set fra Cirkus Summarum. Vi har set alle de tidligere på tv. Det havde en rigtig god historie og mega gode sange. Men noget af det bedste der skete var helt klart under slutningen, så stop med at læse nu, hvis du ikke vil vide det. 😉

Spoiler alert

Historien handlede kort fortalt om en kylling, der ikke vidste hvor den kom fra eller hvem dens familie var. Da den ikke kunne finde sin familie, bliver den tilbudt at være med i cirkusfamilien. 😉 Det mente alle Ramasjang figurerne, at den godt kunne, da der jo er mange slags familier. “Jeg kender en der har to far” og “Jeg kender en der har to mor og en DONOR”

Jeg kan ikke andet end at sige halleluja og klappe i mine små hænder. Hvor er det dejligt, at sådan et tema bliver taget op af Ramasjang, som mange børn ser. Det er med til at fortælle børn, at familier kommer i mange forme, farver og antal. Der er ikke en facitliste på familier, og alle familier er normale. Selv en cirkusfamilier. 😉 Jeg elsker det. Kæmpe applaus til Ramasjang for, at tage dette tema op i sommertidens cirkus. Af hjertet tak.

Vi havde en dejlig dag, mine piger sagde at musikken og Motor Mille var det bedste. Men det at blive nævnt, eller at ordet DONOR blev nævnt, har dog gjort det til den bedste oplevelse. Vi glæder os allerede til næste år. 😉

Hvilken famile form har du? Jeg ville elske at læse, hvilke slags familier der følger med her på bloggen. Så skriv endelig. 😉

Knus Nadia

Det er noget tid siden sidste indlæg, da dagene går virkelig hurtigt, og det kræver sin mor at have to piger. 😉 Men der kommer flere. 😉

Husk også at følge med på YouTube hvor jeg vlogger og laver kreative ting. 😉

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gør pædagogerne det ikke godt nok?