Jeg begynder at coache

Vi skal på familiekursus

Jeps, vi prøvede noget nyt i weekenden. Familiekursus.

Jeg har fundet et familiekursus, hvor vi alle kan deltage. Det er jo ikke altid lige nemt, at komme på kursus med to små, dejlige piger. Men det er nu engang det vi skulle.

Igennem Landsforeningen LEV tager vi på familiekursus for familie med børn med handicap. Jeg glædede mig rigtig meget. Vi skulle hele vejen til Jylland, og det blev sjovt. Vi skulle ud og sejle med færge, det tror jeg måske er første gang for pigerne, hvis vi ikke tæller Oslo båden med.

Jeg har fundet det kursus, som henvender sig til familier med små børn der har handicap. Det bedste er at søskende også er velkomne. Der er endda børnepassere til at hjælpe med børnene. Det var ikke til, at vide, hvordan det kommer til at gå på forhånd. Pigerne kunne få nogle gode timer med de andre børn, og jeg kunne blive lidt klogere på at have et barn med handicap.

Jeg var godt nok også spændt, vi fik en dejlig familie tur ud af det, men vi skulle også på noget af en køretur efter børnehave, vuggestue og arbejde fredag og inden vi var hjemme igen om søndagen.

Jeg havde pakket alt om torsdagen, så vi bare skulle pakke bilen efter arbejde om fredagen. Jeg havde heldigvis tidligt fri, så jeg tog direkte hen og hentede Zoe, kørte hjem og pakkede og så hentede vi Haley, inden vi kørte mod færgen.

Det var en god køretur til Odden, pigerne hyggede sig på bagsædet, og det gik fint. Vi ankom til tiden ved færgen og kom ombord, hvor vi brugte det meste af tiden på at lege i det lille legeområde, der var ombord. Pigerne havde en fest, det hoppede, kravlede og legede. De fik brændt en hel masse krudt af. Vi valgte også lige at købe en fransk hotdog til dem, så de også kunne få lidt aftensmad, da kl. ville være sengetid når vi ankom til Pindstrup Centret. Den sidste del af køreturen var god, pigerne sang med på vores CD fra Popsi og Krelle, som køre på repeat hele tiden. 😉

Vi tjekkede ind og hilste pænt på mange af de andre, inden vi fand vej ned til vores hus og værelse. Her fik vi lavet en dejlig stor fællesseng på gulvet med en masse madrasser. Så hyggeligt. Vi hoppede alle tre i brusebad, og fik nattøj på, og så kunne vi ellers hoppe i seng, og få sovet en god nat. Det skal lige sige, jeg gik også i seng, og kl var omkring 19. Så jeg havde vist brug for det. 😉

Lørdag morgen gik kurset rigtig i gang for os. Vi spiste morgenmad og fik mødt alle børnepasserne. Dem skulle pigerne hygge med begge dage. Vi lærte dem lidt at kende, inden at de skulle have flyverdragter på og ud på tur. Zoe og Haley tog det hele så flot, og der var ingen problemer med at jeg kunne gå til oplæg. Så dejligt at de har hinanden.

Det første timer lørdag blev brugt sammen med Lola Jensen, og hun talte om den stress og alle de ting det medføre, at få et barn med handicap. Rigtig spændende, og hold da op hvor kunne jeg genkende mig selv i meget af det hun sagde. Især det med, at hvis der er meget omkring barnet med handicap, nye problematikker eller sygdom, så er det typisk at kvinder, vælger at gøre alt omkring sig meget ordentligt, og det mindste rod eller “problem” kan få det hele til at vælte. Jeg kan se det så meget i mig selv, og oplevede det da også da vi skulle hjem om søndagen. Det kommer jeg tilbage til. 😉

Jeg mødte Lola Jensen for omkring 2,5 år siden første gang, sammen med Zoe da jeg var høj gravid med Haley. Vi var begge to med i Go’ morgen, Danmark, omkring at være solomor til donorbørn. Hun kunne huske mig. Ret vildt og sjovt. Hun har så meget erfaring, og ved hvad hun taler om. Jeg købte også en af hendes bøger: Må vi så få ro! Den glæder jeg mig til at komme igang med at læse. 😉

Derefter skulle vi som altid have vores middagslur, selvom programmet stadig var igang, så jeg måtte vente, med at deltage videre. Vi hoppede i vores store fællesseng og tog en lur. Zoe sov som altid omkring en time, og derefter hyggede vi lidt med iPad, hygge og sen frokost, inden jeg vækkede Haley, så hun også kunne få noget af spise, inden de skulle ned og male på sten og lege.

Afsted med os igen, pigerne til og hygge og jeg skulle til en gruppe øvelse, og arbejde selv med mine egne mål med vores liv med et barn med handicap. Jeg fik lavet et godt stykke arbejde, og sparret med en hel masse andre forældre.

Derefter var der fælles leg med vores egne børn. Der var en fotograf der tog billeder af alle børnene, ret fedt. Jeg glæder mig til at se de billeder. Der blev kun lidt med os, da hun også havde været med ude og gå tur, da vi sov lur. Men hun fik nogle af pigerne da vi legede og hyggede os. Det var jo Mortens aften, så jeg var ret spændt på aftensmaden. Vi spiser normalt kl. 17, da det er her Zoe skal have mad, men der var først mad kl. 17.30, så Zoe spise franske kartofler til aftensmad. Men hun var glad. Jeg var også glad da der var andesteg og flæskesteg, lige mad jeg elsker. Rigtig klassisk dansk mad. Det smagte skønt, og vi fik også dessert. Pigerne fik is, og jeg fik ris a la mande.

Derefter gik vi hjem til vores værelse igen, og pigerne fik et bad, så de kunne komme i seng. Denne gang tog det lidt længere tid at putte dem, og hver gang jeg prøvede at flytte mig fra sengen, vågende Zoe op igen. Problemet var bare at der var en lille forældre møde, så jeg havde noget jeg skulle. Kl. 20 lykkedes det mig endelig, og jeg kom ud og fik snakket med alle de andre. Vi fortalte alle vores historier om vores børn, og kunne erfarings udveksle mellem hinanden. Klokken nåede da godt nok også, at blive mange, inden jeg kom i seng, men det var hyggeligt, og lærerigt.

Søndag fik jeg pakket alle vores ting, imens pigerne hyggede på værelset med iPads, så vi kunne være klar til at køre, når vi sluttede kl. 12. Jeg pakkede bilen, med pigerne stående i bagagerummet, så de ikke stak af, stod i vejen eller blev helt våde i regnvejret. De havde en fest, mens jeg fik lavet det hele, så vi kunne komme ind og spise morgenmad.

Pigerne kom hen og legede med alle børnepasserne igen, og jeg kunne bruge formiddagen i selvskab med en socialrådgiver. Hold da op, jeg fik meget af vide, og jeg fik lavet mig en MEGET lang to to liste, over ting jeg skal have gjort eller spurgt om. Jeg har da også fundet ud af, at den behandling jeg har fået, heller ikke er helt rigtig på alle punkter, og jeg er berettiget til meget mere, end det jeg får nu. Så jeg har en masse arbejde foran mig, jeg skal prøve at komme igang med snart. 😉

Da kurset var færdig og vi skulle ud af døren hurtigt, så piger kunne få deres lur i bilen, og vi kunne nå færgen hjem, stødte jeg ind i mit isbjerg, som gjorde at jeg blev ret stresset, og nok heller ikke den mest overskuds agtige mor. Da jeg mødte Haley, kunne jeg lugte at hun skulle have en ren ble. Jeg fik af vide at Zoe var ved at blive skiftet, så da jeg så hende tænkte jeg ikke mere over det. Jeg fik skiftet Haley, og ville bare lige sikre mig, at Zoes tøj sad godt til en lang køre tur. 😉 Og her er det så min verden lige gik i stå. Hun havde l… op ad hele ryggen og over det hele. Jeg havde ikke noget at gøre hende ren med, nogle få vådservietter, men ellers ikke noget. HJÆLP. Jeg fik vasket hende så godt jeg kunne, og heldigvis så børnepasserne det, og kom med et badekar og håndklæde. Så jeg fik vaske hende lidt, og så i noget ret tøj, nu 45 minutter senere, så nu havde vi travlt.

Vi nåede færgen på et hængende hår, og kom ombord. Haley fik jeg over i klapvognen, så hun kunne sove videre, men Zoe vågnede desværre da jeg ankom dertil, og talte med en af dem der arbejdede der.

Oppe på båden tog vi det stille og roligt, kiggede ud på vandet, og spillede på iPads. Vi var alle trætte, og orkede ikke rigtig at finde legeområdet i den store menneske mængde. Nede i bilen igen, og ventede på at komme ud af køen, kan jeg lugte noget. Så godt som jeg nu kan spørge, vender jeg mig om, og spørg om der er en der har lavet prut. Ja, mig, siger Zoe glad. Jeg får kigget lidt, imens jeg sidder foran og holder i kø. Og jeps, den er god nok, hun har l… over det hele igen. Nu kan jeg ikke mere. Æv. Jeg havde ikke mere rent tøj til hende. Jeg fik taget et dunebetræk af og skubbet ind bag ved hende, så det ikke kom på hele hendes autostol, og nu skulle jeg bare finde et sted jeg kunne skifte hende.

Jeg fandt efter noget tid, en kirke jeg lige kunne holde ind ved, og her stod Zoe i bar r.. og og viklers, imens jeg vaskede hende så godt jeg kunne. I mangle af tøj, tog jeg det sidste dyne betræk og puttede hende ned i som en sovepose, og her sad hun hele vejen hjem. Hold da op. Ret sjovt set i bagspejlet nu, men ikke da det stod på. Hun kom direkte i bad da vi kom hjem.

Det var vist også det familie kursus. Vi var trætte og havde haft en super weekend. Så søndag aften tog vi stille og roligt, og kom i seng til ordentlig tid, så vi kunne være klar til en ny uge. 😉

Knus Nadia

Har du nogensinde prøvet at være på familie kursus? Kender du andre kurser, som kunne være gode for os, så så du endelig dele det med mig. 😉

Hvis du kunne tænke dig at læse lidt omkring mig som coach, så kan du læse mit seneste indlæg, hvor jeg skriver noget om det. 😉

Jeg har skrevet mine indlæg i længere tid nu igennem #bloggersdelightplus og synes det er så spændende og sjovt, at få lov til at dele vores liv med jer på denne måde. Tak fordi i læser med.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg begynder at coache