Haley er blevet 2 år

Tabt arbejdsfortjeneste

Ja, det er noget har for tiden. Det var ikke noget jeg havde hørt om for et år siden. Efter Zoe fik sin diagnose, kom jeg i kontakt med handicap afsnittet i min lokale kommune. Her blev jeg introduceret til tabt arbejdesfortjeneste. Her i 2018 arbejder jeg 6 timer mindre end jeg er ansat til. Jeg har også det de kalder ad hoc, til når Zoe skal til undersøgelser eller andre ting, der kræver at jeg er væk fra mit arbejde. Der udover har jeg pt også tabt arbejdsfortjeneste, da Zoe stadig ikke er kørt ordentligt ind i børnehaven endnu.

Zoe startede den 20. august i basis gruppen i en børnehave. Det gik som jeg havde forventet. Godt, men med mange reaktioner herhjemme. Jeg havde taget en uges ferie, til indkøring af hende.

Allerede om fredagen blev jeg tilbudt af vores social rådgiver, en uges tabt arbejdsfortjeneste så jeg på den måde ville få to uger i alt til at køre hende ind. Det gjorde at hun blev mere tryg ved hele situationen, børnene og de voksne. Dog krævede det så meget af hende, at alle hendes reaktioner kom, når vi kom hjem. Jeg skulle dog på arbejde om mandagen, og det var godt nok svært. Det skulle også være hendes længste dag til dato, og det var svært. Jeg havde løbende kontakt med vores social rådgiver, og hun ville tale med pædagogen, for at finde en løsning. Jeg endte med at være på arbejde mandag, tirsdag og onsdag.

Tirsdag eftermiddag fik jeg tildelt yderligere 3 ugers tabt arbejdesfortjeneste til en indkøring af Zoe. Så hun kan vænne sig til at gå i børnehave, sove der, spise mad der og bare blive tryg ved det hele. 😉 Jeg står stand by hele dagen, og hun skal have tidlige, korte og lange dage. Dagene skal minde om mine arbejdstider, som jo altid er forskellige da jeg er pædagog.

Zoe er jo sin helt egen. Hun er meget social og elsker især voksne. Hun holder meget af at være sammen med andre og lege. Dette er også noget hun er meget glad for hjemme, og her har hun nemmere ved at forholde sig til det, da der ikke er andre hun skal holde øje med, og tingene kan tilpasses hende. Hun er nem at have med at gøre, hvis du spøger mig, hendes normale rutiner skal bare følges. Zoe har det egentligt bare bedst herhjemme med vores egen træning og lege, her udvikler hun sig bedst og får ro til bearbejde alt. 😉 Men hun er også godt placeret i hendes nye børnehave, det er et godt alternativ til hende. 😉

Så nu smører vi ærmerne op. Det skal arbejdes med, at Zoe har nogle gode dage i børnehaven, uden at skulle reagere voldsomt på det herhjemme. Vi prøver at indføre nogle forskellige redskaber, så Zoe nemmere kan komme igennem dagene, og samtidig udvikle sig, så jeg kan komme tilbage på mit arbejde, til alle mine dejlige børn. 😉

 

Uha, det var lige lidt meget jeg havde på hjertet. Det er også derfor der har været lidt stille på bloggen. Jeg har meget om ørene med Zoe og børnehaven, og for at være ærlig, så har jeg ikke rigtig orket noget, når pigerne sover.  Men nu prøver jeg lidt igen. Jeg håber i forstår hvorfor, jeg har været lidt stille her. Husk dog, at i altid kan finde mine gamle indlæg på bloggen, og der er masser af godt læsestof. Så læs endelig videre. 😉

Knus Nadia

Forresten er Haley jo allerede blevet to år. Det er så vildt, mine piger er slet ikke små længere. Jeg vil have en baby. 😉 Ej, jeg er glad for mine to børn, men jeg savner at have en baby. Jeg elsker det. Hvis du vil læse lidt om Haley og hendes fødselsdag, kan du finde det her på bloggen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Haley er blevet 2 år