Hvor kan man gå til ballet henne?

Frustrationerne over ens familieliv og arbejdsliv

Når jeg jo har en datter med særlige behov, samtidig med at jeg har et fuldtidsjob, kommer der ret mange frustrationer. Mit arbejde vil gerne have at jeg er på arbejde, og min datter kræver min tilstedeværelse og korte dage i institution.

Jeg fik for nylig af vide af min arbejdsgiver at mit arbejde og mine børn skulle ligge lige højt på min priotering. Det gør de også, eller det gør de, når der er trivsel hos mine børn. For at der kan være trivsel især hos min ældste datter, Zoe, kræver det at jeg er mere hjemme med hende, og ikke på arbejde. Dette gør jo selvfølgelig at jeg er fraværende fra mit arbejde, og dermed ikke printere mit arbejde ligeså højt som mine børn.

Det er en svært balance gang. Jeg er nødt til at have overskud, for at kunne printere mit arbejde meget højt, og det får jeg kun, hvis Zoe er i trivsel. Det er en ond cirkel for mig.

Zoe begyndte for snart 2 måneder siden i en basis gruppe i en børnehave, og det er et godt sted, med redskaber til at hjælpe hende. Zoe vælger desværre at reagere kraftigt på hendes hverdage i børnehaven derhjemme, ved at være udadreagerende, sur, ked af det, voldsomt sulten da hun ikke spiser i børnehaven og meget træt. Alt dette skal jeg tilgodese på meget få timer om aftenen efter børnehave og inden sengetid. Det er der bare ikke altid nok timer til, og derfor har hun behov for korte dage.

Jeg er pædagog i en børnehave, som gør at jeg har skiftende arbejdestider, samt tidlige og sene dage. Alle dage er forskellige. Min leder har givet mig tre meget sene dage og en halv tidlig, som er for sen til at hente hende tidligt inden lur. Dette er ikke min datters bedste. Jeg er mor, MOR, med store bogstaver. Mine piger er det vigtigste for mig. Det kræver dog bare en indkomst at kunne være en familie på 3 og derfor har jeg jo også mit arbejde. Jeg er glad for mit arbejde, jeg er glad for at være pædagog, og kan godt lide at arbejde med børn. Men hvordan får jeg det bedst muligt smeltet sammen, så både min datter er i trivsel og min arbejdsgiver er glad? Jeg ved det simpelthen ikke. Jeg får ros over mine faglige evner og kompetencer, og jeg ved at han er glad for det arbejde jeg udfører. Han vil bare gerne have mere af det, og det gør mit familieliv bare at jeg ikke har mulighed for at give mere af. Øv, det er svært. Er der nogen af jer, der har stået i en ligende situation? Hvad kan jeg gøre? Jeg vil selvfølgelig gøre det bedste for mine piger, men jeg ønsker jo ikke at miste mit arbejde.

Jeg har valgt at skrive dette ærlige og personlige indlæg omkring min arbejds situation. Jeg ønsker ikke at støde nogen, eller fremstå som en der ikke ønsker at arbejde, jeg ELSKER mit arbejde, men lige pt. er det bare meget svært at gøre begge tingene, så alles behov bliver fyldt. Jeg håber der er andre der kan bruge mine erfaringer eller problematikker, til selv at komme videre med deres frustrationer. Jeg tænker vi er flere forældre derude, som står i ligenede problematikker.

Tak fordi i læste med.

Knus Nadia

Hvis i vil læse mit sidste indlæg, så skrev jeg om at pigerne går til ballet, og det er en mulighed for små piger. Hop endelig over og læs det, hvis du synes det kunne være sjovt. 😉

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor kan man gå til ballet henne?