Ja, hvem er jeg egentlig. Jeg hedder Nadia Witt, og er solomor til to dejlige piger lavet med donorsæd. Jeg er en kvinde der har brugt lang tid på at finde ud af hvad jeg ville, og har længe gået og ledt efter meningen med mine kompetencer og drømme. Jeg er 34 år og kan huske at hele min barndom har jeg altid sagt at jeg ville have børn inden jeg blev 30 år. Både min mor og mormor fik begge børn som henholdsvis 30 og 31 årig, og jeg har altid følte at min familie var meget ældre end mine jævnaldrene. Dette ønske gik dog ikke helt i opfyldelse, da jeg som 29 årig stadig ikke havde fundet ham...