Når flyveturen går lidt anderledes end planlagt...

Gode ideer til en børnevenlig ferie i Prag

Jeg har lige været i Prag med to piger på henholdsvis 2,5 og 4 år.

Hvordan rejser man i Prag med småbørn, så de også får en god oplevelse? Er en storbysferie noget for små børn?

Ja, der er mange måder at holde ferie på, og nogle ferie er gode på forskellige måder og tidspunkter.

Gode ideer

  • Zoologisk Have: Prag har en Zoologisk have som ligger i et meget lækkert naturområde. Husk de gode sko, og vær forberedt på at skulle gå op og ned af høje bakker/bjerge. Det er hårdt med klapvogn/barnevogn, men muligt. Vær forberedt på at dyrenes vilkår og adfærd er markant anderledes end f.eks. Københavns Zoologiske Have. I Danmark har dyrene det meget godt. Dyrene i Prag, havde en lidt anderledes adfærd, som ofte er tegn på dyr som bliver holdt i fangeskab. Men alt i alt et super dejligt og oplagt sted for familier med børn.
  • Hamleys: En kæmpe legetøjsbutik i tre etager. Der er en kæmpe karrusel i midten af butikken, som man kan prøve ved at købe en billet. På øverste etage er der flere områder med ting man kan prøve eller lege med. Et klatre hus, med gang bro og rutsjebane. Et vandområde med forskellige vand konstellationer. Gravemaskiner i et blodbad. Jeg kan blive ved, der var så meget forskelligt at lege med. Helt gratis at komme og lege og kigge på alle tingene. Men jeg kan dog ikke garantere, at du ikke kommer til at bruge nogle penge eller købe noget til dine børn. 😉
  • Legepladser: Der var en del legepladser, som var flotte og velholdte. Vi besøgte en legeplads flere gange. Lige ved siden af Karlsbroen. Super godt sted, med hegn hele vejen rundt, så børnene trygt kan lege, og mor og far kan slappe lidt af. Bonus ting, der var gratis wifi. 😉
  • Karlsbroen: Meget gammel og smuk bro. Det er en oplevelse at gå over broen. Der er forskellige artister der optræder på broen ofte. Vi oplevede ofte musikanter der spillede Jazz musik, kæmpe oplevelse. Rig mulighed for at danse lidt.
  • Mulle: Hvis du er barn af 80’erne eller 90’erne kan du måske huske muldvarpen Mulle. Det er en Tjekkisk tegneserie, som man kan finde alle steder i Prag. Der er masser af ting og bamser med Mulle.
  • Det astronomiske ur: På Rådhustårnet finder du et meget smukt og gammelt ur. Når klokken slår 12, så flokkes mange mennesker for at se uret åbne to låger og apostle komme frem. Ret vild oplevelse.
  • Petrin Tower: Det 378 meter høje tårn er placeret på et bjerg, som man kan vælge at gå op af, hvor der er en virkelig god udsigt, samt mange legemuligheder undervejs. Bakker til at rulle på, træer at kravle i, samt en dejlig legeplads ved bunden. Det er muligt, at komme hele vejen op i i tårnet og kigge ud over Prag. Tårnet er højere end Eiffel tårnet i Paris.

Her kommer der nogle dejlige billeder fra vores oplevelser. 😉

Dette var nogle af vores højdepunkter fra vores dejlige ferie i Prag. Det er helt klart en super god by med børn, og der er noget for både små og store barnlige sjæle.

Tusind tak fordi du læste med. Har du været i Prag, og oplevet nogle andre fede ting, så skriv dem endelig her. Det kan være at andre kan få brug for dine oplevelser. 😉

Knus Nadia

Husk du kan læse om vores flyvetur på mit sidste indlæg, og den gik jo ikke helt efter planen. 😉

Jeg har også lavet en rejse vlog på YouTube, hvor du kan følge med i hele vores dejlige ferie. 😉

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når flyveturen går lidt anderledes end planlagt...