Zoes sidste dag i vuggestuen

Super ferie allerede

Så er ferien gået igang, og vi har allerede hygget os rigtig meget, men forskellige ture. Vi har hygget os så meget, at vi i dag har trukket stikket ud, og taget en hjemme dag. Pigerne havde brug for at få søvn, slappe af uden alt for mange indtryk og spist ordentligt. 😉

Vi startede ud med at vente på is bilen fra Hjem is fredag aften. Noget som vi alle elsker. Det er så hyggeligt. Fryseren er fyldt op med is igen, så vi kan klare denne varme lidt bedre. 😉

Lørdag hyggede vi hjemme i haven med badebassin og hygge. Efter pigerne lur stod den på biograftur på Rostorv. Vi købte deres ferie billet, som altid er et kæmpe hit her, og fik nogle af tingen. Resten gemmer vi til en anden dag. 😉 Så mødtes vi med en veninde og hendes dreng, og vi skulle se Far til fire i solen. Hold da op en god film. Zoe elsker at se film. Det var første gang hun har siddet så stille en hel film. Hun så den hele, og hyggede sig med popcorn og lidt slik. Så sødt. Haley legede det meste af tiden. Det siger hende ikke så meget endnu, men hun klarede det flot. iPad og dukken hjælpen meget og så masser af spise. Hyggelig eftermiddag med Far til fire. Den er helt klart værd at se. 😉

Søndag pakkede vi madpakker, og kørte til Sporvejs museet, hvor vi kørte i forskellige sporvogne og kiggede på en masse gamle busser og sporvogne. Pigerne var helt vilde med det. De nød at kunne få lov til at kunne komme på i de forskellige busser og vogne, og lege rundt. De grinede højt under køre turene og var helt vilde med det. Så hyggeligt. Sjovt sted også for små piger. Efter deres middagslur kørte vi på stranden med aftensmad. Vi købte McDonald’s som er vores alles favorit. Vi prøvede Herslev strand for første gang. Så hyggelig og virkelig dejlig varmt. Vi spiste oppe på græsset, og gik ned for at pigerne kunne bade. De hyggede sig i flere timer i vandet. De kastede med sten og kravlede rundt på de store sten. Så dejligt at have tid til bare at kunne være ude og hygge.

Mandag hyggede vi hjemme om formiddagen med en lille gåtur op og handle. Dog var Haley ikke i det bedste humør, så vi droppede legepladsen. Efter lur tog vi til København, hvor vi skulle i Tivoli. Jeg var i USA tilbage i 2004 første gang, hvor jeg var Camp counselor i Michigan. Her var der andre fra hele verden. Blandt andet Veronica fra Mexico. Hun er i disse dage på Cruise rundt om her i Skandinavien, og var derfor fløjet til Danmark. Så hende skulle vi mødes med i Tivoli. Vi fik gået rundt en hel masse og leget på Rasmus Klump legepladsen. Det var så hyggeligt at mødes med hende efter 14 år. Pigerne var så søde ved hende, og legede og ville gerne tale med hende. Skønt at mine piger gider den slags også. 😉

Tirsdag tog vi til Experitarium med vores bag boer som har børn på pigernes alder. Vi var der hele dagen, og legede steder vi ikke havde prøvet før. Haley sov en lille lur i klapvognen, men jeg fik ikke Zoe til at sove, dog på vej hjem i bilen faldt hun i søvn. Så meget trætte kom vi hjem og hyggede inden de skulle i seng. Pigerne blev puttet til normal tid, da det var virkelig nødvendigt. Desværre gik det slet ikke. Der var ballade hele aftenen, pigerne var kede af det, og ja, jeg blev også ret sur på dem. Det lykkedes at få Haley til at sove ved en 20 tiden, og Zoe faldt først i søvn efter 22 i min seng.

Derfor en stille dag i dag. De har nu sovet en time til middag, og jeg håber de sover en god, lang lur så vi kan blive normale igen.

Zoe er slet ikke klar til at droppe den lur. Det hele er bare lidt besværligt, når hun ikke rigtig vil sove ude, og vi gerne vil lave noget. Men mor her, finder ud af det. 😉

Lige en ferie opdatering fra os. Skøn og dejlig ferie med børn, som bliver som mine børn har brug for. 😉

Knus Nadia

Du kan læse mit sidste indlæg om Zoes sidste dag i vuggestuen. Ret stor dag for mig og hende.

Jeg har filmet meget af vores oplevelser, som du vil kunne se på vores YouTube kanal Nadia Witt, hvor vores ugentlige vlogs kommer op. Der er også masser af sjove aktivitet at lave med jeres børn på Nadia Witt Creates, eller sjove unboxing videoer med sjovt legetøj. 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Zoes sidste dag i vuggestuen