Anonym donorvalg, er det etisk rigtigt?

Dette er mine overvejelser og tanker, og det er påvirker vores lille familie. Det er det rigtige for os. Husk det du vælger eller overvejer, er det rigtige for dig. Vi er alle forskellige, og skal hvile i vores eget valg. 😉 Husk det, når du læser videre. 😉

Hvad er etisk rigtigt for et donorbarn?

Jeg har valgt anonym donor til mine piger. De har samme donor, og det er meget bevidst. Det kommer jeg ind på senere. 😉 Så læs endelig videre. Anonym donor med basis profil har jeg valgt. Jeg ved så og sige, næsten ingen ting om 50% af mine pigers ophav. Men er det nu også godt for dem, er det etisk rigtigt, at fratage dem noget, som de ikke selv har haft mulighed om at udtale sig om? Hvis du spørger mig, så JA.

Jeg havde mange overvejelser om donorvalg, da jeg var igang med at blive gravid. Mange tanker, både for og imod. Jeg endte med det, som jeg kan stå inde for, det som jeg ville være mest tilfreds med, det som jeg selv ville ønske. Så ja, det er helt etisk rigtigt, for os.

Når det nu er sagt, så er mine piger stadig små, 4 og 2 år gamle, så vi er ikke kommet til at de spørger ind til deres donor endnu. Den bro tager vi, når vi kommer til den.

Hvis jeg var donorbarn, ville min hemmelige drøm eller ønske være, at møde min donor, og komme til at få et far-datter forhold til ham, samt at han kunne blive min far. For mig, ville han da ikke kunne undvære, jeg er jo enestående, ikke alle mine andre halvsøskende, men bare mig. Ja, det ville jeg håbe, og i sidste ende blive voldsomt skuffet over og ked af. For det er nemlig ikke en far, som jeg har valgt til mine piger, men en donor. En donor, som hvis jeg manglede et hjerte, lever eller lunge. Det var noget jeg havde brug for, for at komme videre, ikke noget jeg skulle lære at kende. Giver det mening? 😉

For mig er det vigtigt, at mine børn kan spejle sig i sin/sine forældre. I vores tilfælde mig. Jeg er deres forældre, mor. Vi er en solomor familie. Så da jeg skulle vælge donor, ledte jeg efter en der med sit udseende lignede mig mest muligt, i beskrivelsen. Lyst hår, blå øjne, ikke for høj og normal vægt. Jeg håbede jeg at mine træk og udseende, ville komme videre til mine piger, så de kunne spejle sig i mig. Og det må jeg sige at de gør. 😉 Jeg får ofte af vide, at mine piger ligner mig helt vildt, og dem kan jeg ikke løbe fra. Det kunne jeg heldigvis heller aldrig nogen sinde drømme om. 😉

Der udover valgte jeg en med en lang videregående uddannelse. Jeg ville gerne have en der vidste hvad han ville, samt være villig til at gå i skole, for at komme til sit mål. Jeg er selv pædagog, og har en bachelor. Der udover er jeg ordblind, og det har da gjort min skolegang lidt mere besværlig, end den kunne have været, hvis jeg havde været foruden. Så derfor gik jeg efter en der havde en lang uddannelse, så tænkte jeg, at han måtte have hovedet skruet godt på. Ja, det er jo bare min tolkning af de informationer man kan få. Men for mig var det vigtigt.

Der udover er det vigtigste for mig, at jeg kan fortælle mine piger vores familie form, hvor de kommer fra og hvor de skal hen. Vi er en solomor familie, og mine piger er ønskebørn. De er planlagte, velovervejet og en del af en helhed, os. De kommer fra mig, og jeg har fået hjælpe af en donor, til at få dem. Hvis jeg en dag finder en kæreste, der kunne tænke sig at være en del af vores lille familie, ville det da være dejligt, men vi vil altid være en solomor familie. Mine piger har ikke en far, men en donor. De kan på sigt, komme til at få en far. En far er en som er der i hverdagen, stå op om natten, trøster når man er ked af det, elsker en, henter en fra spejder og i kort fortalt er der i hverdagen. Så hvem ved, måske en dag, kommer mine piger til at få en far.

Vi mangler ikke en far. I må ikke misforstå mig. En familie behøver ikke en far. I de familier hvor der er en mor og en far, er det dejligt, og for dem er det normalt. Det er det ikke i vores, og vi er en kernefamilie på vores måde. 😉 Men hey, hvem ved hvad fremtiden bringer? Flere børn, en far eller mig og mine to dejlige piger resten af livet. Vi er klar på hvad end der sker.

For at komme tilbage til at de har samme donor. Det var meget vigtigt for mig, at de har samme donor. Jeg har jo fravalgt dem, at kunne få kontakt til deres donor, og på andre måder lære mere om ham. Så hvis de undre sig over noget, som de ikke kan genkende hos mig, så kan de ikke kigge på deres donor, for at finde svar. Vi har jo ikke svarende.

Derfor var det vigtigt, for mig at de havde hinanden. Når nu de slet ikke forstår mig, så kan det være de kan være der for hinanden. Eller hvis de nu er mega gode til musik eller noget helt andet, som jeg ikke er. Ja, hvor kommer det så fra? Der har de hinanden, og det vil de altid have. Så der kan de finde de sidste 50% af deres ophav. Der udover har vi også fundet en halvbror, som vi har kontakt med.

For at komme tilbage til etik. Er mit valg etisk rigtigt. Ja, det er det for mig og for os. Mine piger ved godt de ikke har en far. Det har de aldrig haft. De kender ikke til andet. For dem er vores familie normal og rigtig.

Puha, det var en lang smøre. Husk som jeg skrev i starten, dette er det rigtige for mig. Hvis du har valgt eller overvejer ikke anonym donor, så er det det rigtige for dig. 😉 Bare stå ved dit valg, hvil i det og nyd livet som solomor. 😉

Tak fordi du læste med, og det kunne være sjovt, hvis du skrev dine overvejelser og tanker. Jeg ville elske at høre dem også.

Knus Nadia

Hvis du vil læse mit sidste indlæg om hvordan jeg kan bruge Instagram, så hop endelig over og læs med.