Er dine børns julegaver blevet væk?

Mellemørebetændelse go home

Vi har mellemørebetændelse konstant for tiden. Hvis det ikke er den ene af pigerne, så er det den anden. Jeg er ved at blive sindsyg. 😉

Hjælp mig. Jeg er jo solomor, og jeg har desværre ikke noget netværk der kan tage pigerne når de er syge. Så det giver jo i perioder fravær for mig på mit arbejde. Men sådan er det jo, og jeg kan desværre ikke ændre så meget ved det.

Men hold nu op. Vi har den sidste måned haft på skift feber og mellemørebetændelse.

Haley startede, og var ret syg på venstre øre. Hun havde det super dårligt, men held i uheld faldt i det over weekenden, samt da jeg selv lå syg med voldsom halsbetændelse. Da hun var ved at være på toppen, blev Zoe syg.

Zoe havde en nat hvor hun skreg og skreg og skreg af smerte i sit venstre øre. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Næste formiddag sprang hendes venstre trommehinde, og det flød voldsomt fra hendes øre i en uges tid. Så meget at hun havde vat i øret hele tiden, da det var ligesom en rindende vandhane. Ret vildt.

Så kom vi til sidste fredag, hvor Haley igen fik feber, og om lørdagen sprang hendes højre trommehinde. Og hun har haft så ondt igen.

Ja, nu mangler vi bare Zoes højre øre, så har vi taget alle fire øre på kort tid. 😉

Det skal lige siges at begge piger også har dræn, men kan vist konstatere at de ikke virker. Så mon ikke de skal have nogle nye, når det hele er helet inde i deres små dejlige ører igen igen.

Jamen, livet med småbørn. Det er skønt. 😉 Jeg glæder mig til forår, og forhåbentlig mindre sygedage for os. Det er aldrig sjovt, at skulle ringe til sit arbejde og sige, at jeg har barn syg. Jeg hader det.

Har du nogle gode råd mod mellemørebetændelse? Jeg kunne virkelig godt bruge nogle husmor råd her. Hjælp…

Jeg sørger altid for at pigerne har huer på. Og vi er ikke i svømmehallen, når ørerne driller. Desuden har pigerne altid ørepropper og pandebånd på, når vi er i svømmehallen. Så prøver at forebygge det jeg kan.

Knus Nadia, den lidt desparate mor til to øre børn 🙂

Husk også at læse mit sidste indlæg, hvor du kan finde en fed rabatkode. Så skynd dig over at læse det. 🙂

Du kan jo også følge os på YouTube, hvor vi både vlogger og laver DIY’s. 😉

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er dine børns julegaver blevet væk?