Jeg blev indlagt

Halloween i Tivoli i blæsende kulde

Vi besluttede i dag at tage i Tivoli efter vi havde brugt dagen til det halv årlige sygehus besøg. Pigerne og jeg lavede græskar i lørdags, og pigerne har ikke talt om andet. Så vi skulle ind og se på græskar. 😉

Vi nåede ikke mange meter ind i Tivoli, inden vi lige skulle hilse på en græskar mand, lidt skræmmende, men også lidt spændende. Haley ville helst hilse fra klapvognen, men Zoe hoppede ud og gik hen til ham.

Der skulle også prøves et stort græskar, som de kunne kravle ind i, og her var Haley også på banen. Så sjovt at se hvor store, modige og interesserede de er, efterhånden når vi er ude. Før i tiden sad det meste tiden i klapvognen, men nu er de oppe og gå og kigge op alt ting. Kun når moren her, bliver for rundtosset af at holde øje med to piger, der hele tiden render hver sin vej eller hvis de bliver trætte, kommer de op og sidder lidt. 😉 Ja, at holde øje med to, som ikke selv tænker over at de kan blive væk, og som heller ikke selv kan fortælle hvad de hedder, hvis de bliver væk. Så er moren her lidt panisk. 😉

Vi skulle kigge på alle de græskar der var, både dem som var helt normale og flot pynt, men også dem der var figure. De var helt vilde, de elskede det. Så flot Tivoli har pyntet op.

Vi så to Rasmus Klump shows, begge fra første række. Zoe var helt vild. Hun er blevet så stor. Hun var aktivt deltagende, råbte til dem oppe på scenen, dansede, klappede og var bare så meget med. Så dejligt. Hun bliver virkelig stor. Haley nødt det også, hun sad helt opslugt af det.

Vi fik vist også brugt lidt penge på lækkerier. Vafler, chokolade slikpind, skumfidus slikpind og franske hotdogs. Ja, så fik vi vist også vores maver fyldt op. Jeg havde godt nok også pakket en dejlig madpakke hjemmefra, som vi også nød godt af.

Vi gik flere runder og kiggede og kiggede. Vi kunne have brugt flere timer, men det var bidende koldt og klokken blev lidt sent, så vi smuttede hjem sen eftermiddag.

Vi kom dog lige til at smutte ind i Build a bear ved hovedindgangen. Der havde de aldrig været før, men hold da op, hvor var de glade. De valgte begge to at lave en Chase bamse fra Paw Patrol. Det er det helt store hit herhjemme for tiden. Det var den eneste af hundene de havde, og de havde desværre ikke nogen andre ting. Men de valgt begge et sæt tøj, halsbånd og en mobiltelefon. Så 700 kr fattigere begyndte vi at gå mod bilen. Hold da op, hvor er de glade for deres bamser, men de har da godt nok også fået brugt mine penge. 😉 Godt at jeg har årskort til Tivoli, så det ikke kostede noget. 😉

Hold da op, hvor har vi også Halloween hygget på det sidste. Det er en sjov og lidt underlig højtid. 😉

Knus Nadia

Husk at læse mit sidste indlæg om min tur på hospitalet i sidste uge, hvor jeg blev hentet af en ambulance på mit arbejde.

Hvis du vil se mere til os, så husk at vi laver vlogs, DIY’s og andre sjove videoer på YouTube. Der er masser af gode videoer. 😉

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg blev indlagt