Hvor er mit barn henne?

Mini cruise alene med to små piger

Jep, du læste rigtig. Jeg har været på mini cruise til Oslo med mine piger. Det gik så godt, vi havde en fantastisk tur. Trætte, ja, men rige på samværd og gode oplevelser. 😉

Jeg havde booket et værelse med en stor seng til os alle sammen med hav udsigt. Tasken var pakket med tøj, lidt legetøj og en rygsæk med masser af snacks, frugt og grønsager. Og så var vi ellers klar til at komme ud på vandet.

Vi fik vores værelse og fik lige pakket lidt ud, og kom på plads, og så skulle vi ellers op på dækket og se at vi sejlede ud af Københavns havn. 😉 Jeg synes jo selv mine piger er skønne, frække, men super skønne. Men hold da op, hele turen blev vi nærmest overfaldet af især folk fra asien, der ville tage billeder med os, kysse pigerne, røre dem og næmest overfalde os. Meget grænseoverskridende. Dette var hele turen vi oplevede det. Må men mens alle andre dånede over mine virkelig, dejlige, fantastiske børn, fik vi beundre udsigten og leget lidt oppe på dækket. 😉

Så skulle vi finde ud af hvad der var af underholdning, som pigerne ville nyde. Vi gik ned til børneområdet, og fik lavet nogle ballondyr, og dem har vi skam stadig, lidt i stykker, med de er her stadig. 😉 Vi fik af vide at der var en skattejagt senere, så den besluttede jeg at vi skulle på. Op på værelset med os og i badetøjet, så vi kunne komme op og bade i deres udendørs pool, og prøve det, imens vi sejlede ud af Danmark. Fed oplevelse, og noget for os alle. Vandet var dejligt varmt, og der var noget lavt vand, pigerne kunne lege i, så morens nerver ikke sad helt oppe i halsen hele tiden. Godt vaskede i klorvand, gik vi ned på værelset for at komme i bad og i tøjet igen, så vi kunne komme til skattejagt.

Jeg er jo spejder, og det er lidt ligesom et løb. Der er jeg altid i mit es. Jeg elsker det. 😉 Piraten fortalte en historie, og så blev vi sluppet løs på skibet for at finde posterne. Haley var træt, og sad på mine skuldre, men Zoe synes det var det sjoveste, og løb rundt, for at finde dem alle. Så hyggeligt. Vi sluttede af med at lege lidt inden vi fik en del af skatten, og så var det ellers op i seng med os. Lidt svært for os alle at falde i søvn, men det lykkedes og vi sov helt indtil kl. 8 næsten morgen da vi blev vækket af en stemme der fortalte at man kunne få morgenmad.

Op med os til restauranten og spise. Det er lidt svært med buffet og små børn alene, men det gik. Vi fik alle masser af mad, og hyggede os imens.

I Oslo havde jeg ikke rigtig planlagt så meget, da de måske havde lovet en del regn. Den slap vi heldigvis for. Vi fik op og ned af den store handelsgade et par gange, og var oppe ved slottet og lege. Hyggeligt. Det lykkedes også at få Haley til at tage en lur, Zoe slappede af med iPad og film. Vi fik købt et par småting, ikke noget vildt, og aftensmaden købte vi også, og så kunne vi komme tilbage på skibet.

Turen hjem foregik på næsten samme måde. Ballondyr, pool, skattejagt og leg. Så hyggelig. Og på hovedet i seng med os bagefter. Jeg fik pakket vores ting næste morgen, så vi kunne nyde morgenmaden igen på restauranten, inden vi skulle af skibet og hjem igen.

Det var en så hyggelig tur, og lige noget for pigerne. Det skal vi helt klart igen. Jeg tænker faktisk at det kunne være sjovt at prøve at tage et cruise til England måske en anden gang, så selve båd turen bliver længere. Det var i hvertfald super hyggeligt, og en sjov måde at være sammen på. Ikke nogen sag at være alene afsted med to små børn.

Hvis du overvejer om et mini cruise er noget for dig, så gør det. Så sjovt og hyggeligt, og der er masser af lave om bord på et skib, om ikke andet nærvær med dine børn. 😉

Knus Nadia

Hvis du vil læse mit sidste indlæg omkring hvad jeg gør, for at mine børn ikke skal blive væk, så hop endelig over og læs med. 😉

Husk du kan se vores lille ferie på YouTube da jeg har lavet en lille film om denne tur. 😉

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor er mit barn henne?