Bonbonland på en lørdag med pigernes håndbold klub

Har hun Down syndrom?

Nååå, hvor er hun sød.

Har hun down syndrom? Ej, undskyld, jeg spørger, men hun ligner bare en der har det.

WHAT…… Hele min verden blev lige revet væk under mig. Min stolthed, min sikkerhed, min ære. img_1477

Her stod jeg med en søskendevogn med en sovende Haley, Zoe som løber efter sin gode ven ud på toilettet i Bonbonland. Spørgsmålet kom fra en ung pige, der også stod udenfor toiletterne og ventede.

En ting er, at jeg ved hvad der er med Zoe, og at hun udadtil virker som en pige ligesom alle andre. En anden ting er, når fremmede begynder at kommentere på hendes udseende eller væremåde. Det gør ondt. Det gjorde ondt. Især fordi Zoe IKKE har Down syndrom.

Jeg har aldrig kunne se at Zoe så anderledes ud end andre børn. Hvis hun havde gjort det, tænker jeg også at lægerne der har fulgt hende næsten hele hendes 3,5 årige liv, havde sagt noget. Jeg synes, at Zoe ser helt “normal” ud. 😉

Men ja, Zoe har noget som ingen andre har. Det er bare ikke noget der står skrevet i panden på hende. Jeg vil ikke stemple hende, uden hun selv er klar over det. Jeg støtter hende, hjælper hende, udvikler hende, kæmper hendes kampe med hende og jeg vil gå igennem ild og vand for hende. Jeg ELSKER hende som hun er. Også når hun er super trodsig og lige som alle andre 3 årige, selvstændige. 😉

Hvordan skal jeg klæde mig selv på, til fremtidige oplevelser som denne? Hvad skal jeg sige til Zoe? Hun behøver ikke at føle sig anderledes, mere hun sikkert allerede gør. Hvad med Haley? Hvordan skal hun forklare sin storesøster til andre?

Er der nogle med børn med særlige behov der kan hjælpe mig? Det er sku hårdt. Det gør ondt. Jeg tænker ikke at jeg er den eneste forælder der går igennem sådan en fase. Please hjælp. 😉

Knus Nadia

Du kan læse om vores tur til Bonbonland her.

Hvis du vil se vores vlogs eller DIY’s, så hop over på YouTube.

4 kommentarer

  • Sikke en kommentar. Nogle gange undre det mig hvordan mennesker man ingen relation har til, kan finde på at være så nysgerrige og stille spørgsmål som dette. Sommetider tænker jeg, om det bare er mig. Men jeg kunne aldrig drømme om at stille sådan et spørgsmål til en, og heller ikke selvom det så var min venindes barn. Hvis ens barn har nogle særlige behov, kan man som forældre åbne op for det, hvis man føler dette er nødvendigt. Men ellers er det da sagen fuldstændig ligegyldig. Jeg kan godt forstå din reaktion. Og når det så er sagt, så ligner din lille pige jo en helt almindelig (meget sød og smuk) lille pige. Hun er virkelig cute. Kan godt forstå du er stolt af hende. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nadia Witt

      Tusind tak skal du have. Jeg har det helt på samme måde. Jeg kunne aldrig finde på, at stille den slags spørgsmål. Det er altid en meget personlig sag. Man kan virkelig komme til at sige ting, som slet ikke er rigtige.
      Men tak, jeg synes også at Zoe er dejlig, og hun er bare den bedste. 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lizette

    Det har vist mest af alt været en uvidende kommentar. Min egen bror har Downs Syndrom, og Zoe ligner tværtimod en normal og dejlig pige 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nadia Witt

      Hvor er du sød. Ja, jeg synes heller ikke at hun ligner andet end en helt normal lille pige. 😉 Tusind tak, det varmer.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bonbonland på en lørdag med pigernes håndbold klub