Vinterferie aktivitet

Hvornår vågner dit barn?

Her i huset er vi begyndt at stå ret tidligt op… Gud hvor er jeg bare træt for tiden, og hvor ville det være dejligt bare at kunne sove til kl. 7. 😉

Altså jeg kan jo ikke klage, jeg har altid haft gode sovebørn, ligefra de blev født, så det er jo ikke sådan at jeg aldrig får min søvn…. Men det kunne da være rart at få lidt mere søvn. 😉

Jeg har da flere veninder hvor de ofte fortæller om at de derhjemme skiftes til at kunne sove længe, og hvem der tager barnet om natten eller om morgen. Og ja, det er da dejligt for dem, og jeg er glad på deres vejne. Men jeg vidste da jeg valgte at få børn som solomor at det ville blive mig, og KUN mig, der kunne tage mine børn dag, aften, nat og morgen. Det er ikke fordi jeg vil klage, jeg ville aldrig have valgt anderledes, og som sagt, har jeg gode sovebørn, MEN det der med aldrig at kunne sove lidt længe er S.. hårdt. Ja, HÅRDT. Jeg tør godt sige det højt. Det er hårdt at være forælder, både om man er en, to eller tre. Børnenes behov, bliver dine behov og jeg har valgt livet som solomor, så mine børns behov er min største arbejdsopgave. Alle de problemstillinger, valg og mangler som der kommer til en, er ikke noget man kan forberede sig 100% på, andet end at være indstillet på at ens eget liv, kommer til at se meget anderledes ud.

Lige for tiden begynder en af pigerne gerne lige før kl. 5 eller 5.30 at kalde på MOAR., og det ender som reglen med at den ene får vækket en anden. Jeg har prøvet at tage hende der er vågen med ind i min seng, men det bliver bare en fest, så det er nyttesløst, men hyggeligt. Men ej, idag fik jeg dog lov til at sove til kl. 6, så der er lidt luksus.

img_9976

Jeg tror også en stor del af problemet er at jeg har skiftende mødetider, og derfor bliver pigerne nogle dage vækket meget tidligt, da jeg skal møde 6.30, så de skal være i deres vuggestue kl. 6, og vi skal også lige have luftet vores hund inden vi kan køre. Disse morgener er ofte de eneste dage jeg er nødt til at vække dem, da det kun er der de ikke vågner tidligt, TYPISK. 😉 Hvis de altid kunne sove selv, og aldrig blive vækket er deres normale vågne tidspunkt 6.30, og det er også ok, selvom det dog føles ret tidligt når man nu kan sove længere. Det kommer dog nok igen, når pigerne bliver ældre, og de skal hives ud af sengen. 😉

Så hvad gør jeg for at vende det til en god ting? Ja, vi kan få længere tid om morgen, mere tid sammen, vi kan nå noget… men jeg er jo træt… Ej, spøg til side. Jeg er træt, men jeg synes også at vi er gode til så bare at have mere tid, uden alt for meget stress og jag. Zoe kan for eksempel spise morgenmad i hundrede år, ej ikke helt, men hendes måltider tager ofte 1 time, så det er der mere tid til, og jeg behøver ikke hundse så meget med hende, som ellers. Dagene bliver bare nogle gange rigtig lange, og så kalder mig seng bare ekstra meget på mig. Men jeg tror jo ældre de bliver, og jo mere selvhjulpene de bliver, så kan de jo også bare selv stå op og gå ned i stuen og lege.. Eller er det drømme tænkning? Ved det ikke, og der går også nogle år før det er en mulighed. 😉

Hvornår vågner dine børn, og hvad gør du får at få en god morgen alligevel? Giv mig endelig noget feedback, gode råd eller dine tidlige morgen oplevelser. Jeg vil elske at høre om det.

Husk at du kan følge mig på YouTube, hvor jeg laver ugentlige vlogs og DIY’s, og der er masser af sjove klip og ting at se. Så hop over og chek det ud. Takker på forhånd

Nadia Witt 

Nadia Witt Creates

 

 

 

 

2 kommentarer

  • Mine børn vågner også kl 5-5:30 – det er mega tidligt 🙁 Men vi er så to så vi kan skiftes i weekenderne. I hverdagen tager jeg ofte en madras med ind i stuen og ligger og halvsover lidt mens børnene ser tv hvis jeg er lidt ekstra træt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nadia Witt

      Ja, det er tidligt. Øv. Dejligt at i kan skriftes, det kender jeg også mange der gør, og det lyder dejligt. God, ide med en madras. Her er tv også en stor hjælp, og jeg plejer bare at sætte noget mad på bordet og så ser vi tv. Men hvad er søvn?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vinterferie aktivitet